Publicerat: 2022-02-24 11:49:15

MarketWire om Freetrailer Group A/S: Freetrailer løftede omsætningen 21 pct. i andet kvartal

Freetrailer, der udbyder trailerudlejning, gentager i sit regnskab for andet kvartal af 2021/22 de forventninger, som selskabet opjusterede til den 27. januar. Prognosen for hele regnskabsåret er en omsætning på 65-67 mio. kr. og et resultat før skat på 10-12 mio. kr. I andet kvartal udgjorde omsætningen 14,1 mio. kr. svarende til en vækst på 20,9 pct. i forhold til samme kvartal året før, og driftsresultatet, EBITDA, voksede til 2,3 mio. kr. fra 0,6 mio. kr.Før skat voksede overskuddet med 1,5 mio. kr. til 1,9 mio. kr. I perioden har Freetrailer endvidere øget antallet af udlejninger med 24 pct. i forhold til andet kvartal af 2020/21. - Freetrailer har formået at udvikle forretningen samtidig med, at bundlinjeresultaterne er fulgt med, og vi har fået opbygget en solid egenkapital og et likvidt beredskab, der sætter os i stand til at fokusere i endnu større udstrækning på vores internationaliseringsplaner, siger administrerende direktør Philip Filipsen i regnskabet.Freetrailer, som er noteret på den svenske Spotlight-børs, har et finansielt mål om at nå en omsætning på omkring 150 mio. kr. i 2024/25.Aktien falder torsdag 8,2 pct. til 41,30 kr. i et generelt meget negativt aktiemarked, der er præget af Ruslands invasion i Ukraine. .˙ MarketWire Flemming Thestrup Andersen, +45 33308060, E-mail: finans@marketwire.dk

Läs mer om Freetrailer Group A/S