Publicerat: 2019-09-30 09:12:00

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om STENOCARE A/S: Stenocare har høstet sin første omgang cannabisplanter i Jylland - aktien stiger 2 procent

Stenocare har gennemført sin første cyklus af kultivering og høst af cannabisplanter på fabrikken i Jylland. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Høsten var pesticidefri og lever dermed op til de strenge krav til medicinproduktionen af de danske myndigheder. Høsten skal dog bruges til forskning og ikke til produktion af produkter endnu, oplyses det.

Tidligere på måneden brød Stenocare endeligt med sin canadiske partner CannTrust, efter at have måttet sine produkter i karantæne siden juni, blandt andet på grund af et manglende pesticidefri-label.

Stenocare, der fortsat ikke har produkter på de danske apoteker, har over Finwire oplyst, at man er i dyb dialog med andre potentielle partnere. Samtidig forsker selskabet altså i egen produktion.

Hvis Stenocare beslutter at gå efter egen produktion, har adm. direktør Thomas Schnegelsberg, tidligere oplyst Finwire, at der kan være produkter i danske apoteker fra fabrikken i Jylland i andet halvår af 2020, hvis alt går glat.

Nyheden har sendt Stenocare-aktien op fra morgenstunden med 2,4 procent klokken 09.04.

Läs mer om STENOCARE A/S