Publicerat: 2019-12-19 16:15:14
Stenocare, der importerer og sælger medicinsk cannabis, har underskrevet en aftale med ligeledes danske Solural Pharma om at udvikle, teste og kommercialisere avancerede cannabisprodukter.Det fremgår af en fondsbørsmeddelelse torsdag. - Det har altid været en ambition for os at udvikle og levere medicinske cannabisprodukter til specielle forhold, siger direktør i Stenocare Thomas Schnegelsberg.Han mener, at samarbejdet med Solural vil bringe Stenocare i en position til at opnå den ambition, selv om det stadig er tidligt i forløbet. Samarbejdet, vurderer han, vil også sætte Stenocare i stand til at vinde tid markedsmæssigt og udviklingsmæssigt.I midten af november indgik Stenocare samarbejde med OWC Pharmaceutical om at udvikle avancerede cannabisprodukter.De to selskaber vil samarbejde om at udvikle og markedsføre produkter på Stenocares kernemarkeder, Danmark og Irland, samt på nye markeder. De første produkt vil være en tablet til at anbringe under tungen. Først i november indgik Stenocare aftale med canadiske Emerald Health Therapeutics om at indkøbe medicinsk cannabis til Danmark og selskabets internationale markeder. Stenocare blev stiftet i 2017 med formålet om at være en aktiv deltager i den danske forsøgsordning med medicinsk cannabis. Selskabet har Lægemiddelstyrelsens tilladelser til at dyrke og producere medicinsk cannabis samt til at importere og distribuere medicinsk cannabis, lyder det på selskabets hjemmeside. Stenocares aktie stiger torsdag eftermiddag 6,5 pct. til 32,28 kr. på Spotlight-børsen. Siden nytår er aktien med en stigning på 119 pct. mere end fordoblet. Stenocare havde første handelsdag 26. oktober sidste år og blev afregnet til 8,80 kr. På første handelsdag steg aktien 212,5 pct./ritzau/FINANSClaus Mikkelsen, +45 33300335, E-mail: finans@ritzau.dk
Läs mer om STENOCARE A/S