Hem

Press release from Companies

Publicerat: 2021-04-14 11:00:00

Freetrailer Group A/S: Freetrailer Group A/S og ILVA A/S indgår vigtigt partnerskab

Freetrailer Group og den landsdækkende møbelhuskæde ILVA indgår nyt partnerskab, hvor 19 af indretningskædens 42 lokationer bliver udstyret med nye gratistrailere fra Freetrailer.

Danske forbrugere kan allerede fra sommeren 2021 booke og afhente trailerne ved 19 nye lokationer, når det nye partnerskab mellem Freetrailer Group og ILVA A/S er kørt på plads. I alt 57 nye trailere bliver tilgængelige ved 19 ILVA-lokationer, fordelt over hele landet fra Frederikshavn i nord til Falster i syd.   

For den Lars Larsen GROUP ejede møbelhuskæde kommer aftalen til at betyde, at deres kunder endnu lettere kan handle og hente varer hjem.

"Hos ILVA sætter vi altid kvalitet, service og rådgivning først, og med et nyt partnerskab med Freetrailer kommer vi til at sætte en tyk streg under service. Aftalen gør det endnu lettere for vores kunder at handle hos os og kunne tage varerne med hjem samme dag. Freetrailer-konceptet er gennemprøvet, og fordi det bygger på app-baseret selvbetjening, er det let for forbrugerne selv at booke, hente og aflevere trailerne, lige når det passer dem. Med den nye aftale ser vi frem til at gøre hverdagen lidt lettere for vores kunder i samarbejde med Freetrailer," siger René Flemming, salgs- og marketingdirektør hos ILVA.

Thomas Munksgaard, Country Manager i Freetrailer Danmark glæder sig over det nye samarbejde med ILVA, som er en spændende partner med mange lokationer over hele landet:

"Vi har efterhånden mange års erfaring med trailerudlejning, men det er stadig lige spændende, når vi skal indgå i nye samarbejder. ILVA er en fantastisk ny partner, hvor vi kan forvente, at brugerne køber stort ind og har et tilhørende stort transportbehov. Derfor giver det mening, at vi er til stede der, og vi glæder os til at rulle konceptet – og trailerne – ud sammen med ILVA," siger Thomas Munksgaard.

For yderligere information om Freetrailer Group A/S kontakt venligst:

Philip Filipsen, CEO 

E-mail: pf@freetrailer.com

Telefon: +45 40 90 17 85

Kort om Freetrailer Group A/S
Freetrailer Group er en dansk teknologivirksomhed med det formål at gøre det nemt at booke og låne en trailer gratis via en deleøkonomisk it-platform.

Med en 100% selvbetjeningsløsning via app og elektronisk lås gives der fuld fleksibilitet til partnerne og deres kunder, og i dag har mere end 3,5 millioner personer gjort brug af Freetrailers service.

Freetrailer arbejder med en todelt vækstplan, hvor styrkelsen af de eksisterende hjemmemarkeder udgør det ene ben, og en yderligere internationalisering af konceptet udgør det andet.

Fakta:

+60 samarbejdspartnere

+350 afhentningssteder

+1.800 trailere

Freetrailer Group står i dag med et skalerbart forretningskoncept, der bygger på en innovativ it-platform med et globalt potentiale. Freetrailer Group A/S blev børsnoteret på Spotlight Stock Market i 2018.

Ticker code: FREETR

Läs mer hos Cision
Läs mer om Freetrailer Group A/S

Prenumeration