Published: 11/19/2025 11:33:31 AM
Risk Intelligence får en hårdhændet modtagelse af sit regnskab for tredje kvartal, der ellers bød på endnu en periode med positiv indtjening.Selv om den rapporterede omsætning voksede med 9 pct. i kvartalet, led den fakturerede omsætning under, at Risk Intelligence har mistet en stor kontrakt med den amerikanske regering.- Det havde en direkte påvirkning på den fakturerede omsætning, der faldt 12 pct. og resulterede i et nettofald ARR-væksten på 1 pct., skriver Risk Intelligence i sit regnskab.Det er uklart, om selskabet vil nå at kunne forny kontrakten, inden USA's regerings finansår udløber 30. september 2026.Risk Intelligences abonnementsindtægter - også kendt som ARR - voksede ellers i tredje kvartal, da selskabet er lykkedes med mersalg på flere andre kontrakter. Selv om den opsagte kontrakt i USA giver modvind, ser selskabet lyst på fremtiden, da flere kunder allerede har fornyet i starten af fjerde kvartal.I tredje kvartal aftog den fakturerede omsætning med 12 pct. til 6 mio. kr., mens den rapporterede omsætning omvendt voksede 9 pct. til 7,2 mio. kr.Samlet førte det til en indtjening før af- og nedskrivninger, EBITDA, på 0,8 mio. kr. fra blot 0,1 mio. kr. i samme kvartal året før.På bundlinjen tabte Risk Intelligence 1 mio. kr. Det skal holdes op mod et underskud på 1,4 mio. kr. for et år siden.Forventningerne til 2025 om abonnementsindtægter i niveauet 26,9-30,4 mio. kr. baseret på en vækst på 15-30 pct. og et positivt EBITDA fastholdes.Risk Intelligence udbyder et risikovurderingsværktøj, der oplyser om trussels- og risikovurderinger til havs.Aktien falder 3,2 pct. til 0,55 kr. på Spotlight-børsen i Sverige. .˙ MarketWire Morten Frederik Heltoft, +45 33308060, E-mail: finans@marketwire.dk
Read more about Risk Intelligence A/S